Politiken 23.07.13

poludsnit23.07.13

Politiken bragte d 23. juli 2013 artiklen ‘Forfattere bruger også crowdfunding’ og brugte mig og ‘Hvorfor har man hår?’ som eksempel på et succesfuldt crowdfundingforløb. Artiklen er skrevet af Sandra Brovall, foto: Kasper Løftgaard.

“Af de bogprojekter der er lagt op på booomerang.dk siden 2011, er Exner den, der procentvis har fået flest penge i forhold til, hvad hun havde bedt om.”

Læs hele artiklen som pdf her:

Crowdfunding. Politiken 2013-07-23

Mennesker blir mere sensitive af at have langt hår.

Under Vietnamkrigen påvistes det, at
MENNESKERS HÅR ER EN DIREKTE FORLÆNGELSE AF NERVESYSTEMET.

U.S. militær brugte indianske soldater pga deres nærmest overnaturlige evner til intuitiv færden i naturen og viden om fjendens bevægelser uden nogen form for sansning med de 5 basic-sanser.
Når disse blev hentet til Vietnam, fik de et militairy-haircut. De mistede deres evner til at opfatte de før så klare signaler og blev dermed udsat for fare og missede at advare andre, så snart deres hår blev klippet af.
Gennem tests med indianske soldater, som udviste simmilare evner; man klippede den enes hår af og lod den anden beholde sit lange hår, fremstod det tydeligt at de intuitive evner som indianerne selv betegnede som en 6. sans slukkedes når håret ikke fungerede som ‘motorvej’ for signalerne.
Man har sidenhen også vist på Kirlian-fotografier at elektromagnetisk energi, som sendes ud af issen, stråler kraftigst fra personer med langt hår.

Langt hår er med andre ord medvirkende til at muliggøre opfattelsen af subtile signaler og kan opfattes som antenner for intuitionen.
Derved ikke sagt at det i vores kultur behøver spille en afgørende rolle i forhold til hvem der kan mærke andres indre tilstande mv. Vi lever midt i så meget mental støj fra facebook, reklamer og travlhed, at det lange hår lige så godt kunne føre til en depression over at følelsen af fremmedgjorthed når helt ind til hjertet. Moden dikterer, dem med krøller vil have glat hår og dem med glat hår vil have krøller. Men skænk det en tanke… og beslut dig så for, om du vil klippe den af igen 😉

The Golden Car Syndrome

golden car

I just noticed my city is full of golden cars! It is! I see at least eight pr day.

About a year ago we started a trend: You pinch the ass of your companion whenever you see a gold-coloured car in the street. It covers caps, trucks and parked cars but you can’t save those you see on your own for later.

It’s actually our childhoods’ tradition with punching the shoulder when you see a yellow car, we just made it sweet.

After looking around the corner of every street for a year, i started seeing golden cars everywhere! Seriously. I often think “Sure there must be a golden car around here somewhere.” And there it is! Right around the next corner!

Were they always there? The amount of golden cars have not increased that much in a year! No way. The reason i see so many golden cars is because i want them to be there so i pay attention to them. 

All these cars make me wonder if it’s like that with everything in life.

Sure it is!

There’s nothing so special about golden cars that makes their appearance basically different from the appearance of free ice-cream, smiles or reasons to shout ‘hooray!’

So i made a new trend with myself. Let me know if you’re in! I’m collecting yeses. Each time i get a YES, i celebrate by pinching my own ass. Or shouting Hooray!!

You can collect anything you want, and i guarantee you; it’ll appear everywhere!

Go out, look for your golden cars and pinch your arm if you experience something you wouldn’t believe possible! 😉

guldbil

 

Guldbil-feberen

guldbilJeg har lige opdaget at mit elskede København er fuld af guldfarvede biler! Jeg ser omkring otte om dagen.

For et år siden startede vi en simpel leg; Det gælder om at nive hinanden i røven, når man ser en guldfarvet bil. Den der niver først, vinder. Taxaer, lastbiler og parkerede biler gælder, men man må ikke gemme dem man ser, mens man er alene, til senere.

Egentlig er det legen fra vores barndom med at give lammere ved gule biler, vi har bare gjort den lidt rarere.

Efter at have spejdet efter gyldne biler i et år er jeg begyndt at se dem over alt. Jeg tænker virkelig ofte; “Der må da være en guldfarvet bil heromkring.” og ganske rigtigt! Der holder som regel én lige rundt om det næste hjørne!

Har der altid været så mange gyldne biler i min by? Jeg nægter at tro at antallet af dem er steget så markant i løbet et år. Næ, grunden til at jeg ser dem er, at jeg ønsker, de skal være der, så jeg lægger mærke til dem.

Dette får mig til at spekulere på, om det forholder sådan med alt her i livet. Gyldne biler er jo ikke noget særlig særligt fænomen. Deres forekomst i min opmærksomhed er jo ligeså almindelig som forekomsten af gratis is, smil eller grunde til at råbe hurra!

Så jeg har lavet en ny leg med mig selv, du er velkommen til at lege med: Jeg samler på jaer. Hver gang jeg oplever et JA, kniber jeg mig selv i røven. Eller råber hurra!

Du kan samle på lige hvad du vil, og jeg lover; det vil dukke op hele tiden, over det hele! Du kan også bare starte med gyldne biler, men vær forberedt på at knibe dig i armen, når du oplever noget, du ikke troede var muligt!

 

Pecha Kucha i Stefanskirken

Dagen inden ‘Hvorfor har man hår?’ blev en fysisk realitet holdt jeg oplæg om bogen og filosofien bag i Stefanskirken, Nørrebro.
Oplægsformen Pecha Kucha stammer fra Japan, og der eksisterer en verdensomspændende organisation som afholder disse oplæg i mere end 600 byer. Formen er meget stram: Hver af oplægsholderne får 20 x 20 sekunder til rådighed. Dem kan man så fylde ud med 20 items. De fleste bruger skiftende dias, og det gjorde også jeg.
Her kan du se oplægget: