Jeg har lige opdaget at mit elskede København er fuld af guldfarvede biler! Jeg ser omkring otte om dagen.
For et år siden startede vi en simpel leg; Det gælder om at nive hinanden i røven, når man ser en guldfarvet bil. Den der niver først, vinder. Taxaer, lastbiler og parkerede biler gælder, men man må ikke gemme dem man ser, mens man er alene, til senere.
Egentlig er det legen fra vores barndom med at give lammere ved gule biler, vi har bare gjort den lidt rarere.
Efter at have spejdet efter gyldne biler i et år er jeg begyndt at se dem over alt. Jeg tænker virkelig ofte; “Der må da være en guldfarvet bil heromkring.” og ganske rigtigt! Der holder som regel én lige rundt om det næste hjørne!
Har der altid været så mange gyldne biler i min by? Jeg nægter at tro at antallet af dem er steget så markant i løbet et år. Næ, grunden til at jeg ser dem er, at jeg ønsker, de skal være der, så jeg lægger mærke til dem.
Dette får mig til at spekulere på, om det forholder sådan med alt her i livet. Gyldne biler er jo ikke noget særlig særligt fænomen. Deres forekomst i min opmærksomhed er jo ligeså almindelig som forekomsten af gratis is, smil eller grunde til at råbe hurra!
Så jeg har lavet en ny leg med mig selv, du er velkommen til at lege med: Jeg samler på jaer. Hver gang jeg oplever et JA, kniber jeg mig selv i røven. Eller råber hurra!
Du kan samle på lige hvad du vil, og jeg lover; det vil dukke op hele tiden, over det hele! Du kan også bare starte med gyldne biler, men vær forberedt på at knibe dig i armen, når du oplever noget, du ikke troede var muligt!
Ida Exner 