
I januar 2025 tog jeg initiativ til Præstøs nye boghandel; en andelsboghandel foranledt af den foregående boghandlers udmelding om, at hun ønskede et karriereskift. Tre kvinder sagde ja til at arbejde sammen med mig i en bestyrelse for den nye andelsforening: Mille Lehn, Dorte Korsgaard og Caroline Axen.
I maj måned lukkede vi op for salg af andelsbeviser til 1000 kr. Midt i august var vores mål nået: Startkapital på 950.000 kr. Vi har ansat to professionelle boghandlere, og vi har lejet butikslokalet. I oktober 2025 åbner Præstø Boghandel; ejet af mere end 950 andelshavere, som den anden andelsboghandel i landet.
Læs mere på www.praestoboghandel.dk